Værkstedstips: Kontrollér dit batteri
Dit batteri er en nøglekomponent. Hvis det ikke fungerer korrekt, kan din maskine ikke udføre sit arbejde.
Hvad er korrekt spænding?
Du kan lave en enkel test med et digitalt multimeter for at verificere spændingen. Et godt, moderne 12 V batteri skal ligge på omkring 12,8 V, når det er fuldt opladet. Tro det eller ej: 11,8 V betragtes som ‘elektrisk afladet’. Selv om batteriet kan starte køretøjet, fungerer kontrolenhederne ikke rigtigt og kan udløse advarselslys. Det vi kalder ‘spøgelsesfejlkoder’ for fejl i køretøjet, men som i virkeligheden slet ikke er der, forsvinder på magisk vis, når batteriet lader op.
Hold batteriet rent
En anden simpel men ofte overset præventiv vedligeholdelsesprocedure er at rense batteriterminalerne og smøre dem med en særlig slags batteriklemmefedt. Det forhindrer, at der dannes fugt og korrosion på batteriterminalerne, hvilket ville give elektriske problemer med køretøjet.
Lad batteriet op
Hvis køretøjet ikke skal fungere i en længere periode, kan det betale sig at investere i en ‘SmartCharge’-batterioplader. Disse nye typer batteriopladere kan foretage pulsopladning af batteriet, hvilket ikke beskadiger batteriets celler, således som ældre opladere plejede at gøre det. De er også udstyret med software til opladningsovervågning, så de automatisk kan slukke og tænde igen, hvis cellerne oplader eller aflader.